Var det noget med en sut?

Bare lige en idé til en dåbsgave/fødselsgave.. Hvis I skulle få lyst til at bruge hele jeres formue på det 😀

Bare en bette diamantbelagt sut til 125.000 kr. Anyone?
Vanviddet kan købes HER. Bare rolig, jeg regner ikke med noget 😉

diamond-pacifier_1

Scanninger

Sidste fredag var vi til en kønsscanning som vi havde bestilt hos scanningsklinikken.dk, og det gik ikke helt som planlagt! Baby ville nemlig ikke ligge rigtigt og lå og var både genert og blufærdig. 😉
Så vi fik en ny tid på fredag, og så håber vi at der bliver vist lidt mere :-))
Men vi fik nogle lækre billeder med hjem!

20140128-231921.jpg

20140128-231944.jpg

Jeg har en trang til spegepølse

Godaften søde jer!

Indlægget jeg har lovet jer, om det store emne. Om sidste indlægs store nyhed.
At jeg skal være mor.

Mange folk er rigtig interesserede i jeg og min kærestes valg. Trafikken på bloggen er eksploderet siden nyheden er kommet ud, og det er dejligt at se 🙂
Derfor tænkte jeg, at jeg ville samle alle de spørgsmål jeg har fået i dette indlæg.

Alle folk er forskellige. Og heldigvis for det! Nogle grupper af folk dominerer mere end andre, og vi ved alle, at unge mennesker som jeg og min kæreste, der frivilligt vælger at blive forældre allerede, ikke er en af dem. Derfor skaber det nysgerrighed, (både den positive og negative slags).

Hvorfor valgte du at blive mor i så ung en alder?
For det første er det ikke noget jeg alene har valgt. Det var noget min kæreste og jeg valgte i fællesskab. Nogle unge mennesker har en drøm om at tage ud og rejse verden tynd. Andre har en drøm om at arbejde efter en endt uddannelse, med plads til fester i weekenderne, og uforpligtende kærlighed. Andre vælger karrieren til og festerne fra.

Min kæreste og jeg er to stykker af ét. Ingen af os har nogensinde været typen der gik meget i byen, men ærligt talt mest har foretrukket en hyggelig aften derhjemme, med det rette selskab, en god film og et kortspil. Vi har begge en drøm om at skabe den kernefamilie, som ingen af os selv fik lov at vokse op i, og mål om at have et kærlighedsrigt liv, et arbejde vi begge elsker og børn vi elsker endnu mere.

Jeg blev altså ikke gravid ved et “uheld”, men det var 100 % planlagt. Min termin ligger til juli, efter min studentereksamen, og så tager jeg de sabbatår jeg havde planlagt at tage alligevel, men med en baby på armen. 🙂
Jeg tror faktisk der er mange der går og drømmer om det samme, men som blot er bange for at tage skridtet med at skille sig ud fra mængden, og træde frivilligt ind i et liv fyldt med fordomme.

Vi kender alle programmet “De unge mødre”. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om programmet, og folk har da også sagt “nå, hvornår ser vi dig så i De Dumme Mødre?”

Svaret til det er, aldrig. Programmet er skabt på en bestemt måde, der gør det interessant for folk, og skaber debat og diskussion. Og fordomme.
Pludselig er alle unge mødre som dem i programmerne, og det er en skam. Jeg siger ikke, at alle dem fra de unge mødre er “dårlige” mødre, jeg er sikker på de hver især gør det så godt som de kan, og på deres måde. Men jeg er opsat på at sætte et andet eksempel.

For jo, man kan faktisk godt få et barn, stadig være smaskforelsket i sin kæreste (som også er faren til sit barn), tage en uddannelse og få det hele til at fungere.

Hvordan har din graviditet forløbet indtil videre? Har så mega morgenkvalme og trang til alt muligt?

Jeg betragter mig selv som ganske heldig. Ikke én eneste gang har jeg haft kvalme eller kastet op (7, 9, 13). Jeg har haft meget lidt energi, og har kunnet sove dagen væk hvis jeg fik lov. Desuden sørger jeg for at lufte tårekanalerne mindst én gang om dagen, og ofte over ting som faktisk er ganske komiske.

Og ja, jeg har trang til spegepølse. Ikke den der “3 stjernede” spegepølse, som sikkert ikke engang er rigtig spegepølse, but the real kind. I ved, de store pølser man selv skal skære skiverne af. Og ja, min hud kan ikke følge med hormonerne, og har valgt at strategisk placere bumser og knopper i mit ansigt. Hvilket selvfølgeligsutter røv, men er det hele værd!

Hvor langt henne er du? Hvornår har du termin?

Jeg er præcis 13+6 uger henne i graviditetsprog. Hvilket betyder, at min uge skifter på en mandag, at jeg er i uge 14 selvom der står 13, og at jeg på hel normal daglig tale bare er
3 måneder og 2 uger henne. Altså ca. 1/3 del færdig, og i mit 2. trimester.

Bliver bloggen en gravid/mommy blog nu?

Ja, nej, måske. Lige nu fylder det meget i mit liv, og vil derfor automatisk fylde meget på bloggen. Og I slipper ikke for det 😉 Men de gamle indlæg er der også plads til, hvis det er det jeg en dag føler for at skrive.

Hvor gamle er dig og din kæreste?

Jeg er 18, og min søde kæreste bliver snart 22. 🙂

Håber det fik besvaret et par spørgsmål eller 2 🙂 Hurra for frie valg og forskellighed.

Undskyld, kan I tilgive mig?

Hej søde, trofaste bloglæsere!

Eftersom jeg kan se, at I stadig kigger med og håber på nye indlæg, får jeg bare ENDNU mere dårlig samvittighed over min manglende aktivitet på bloggen! Men hvis jeg skal være helt ærlig, har lysten og tiden bare ikke været der de sidste par måneder.. alt for mange ting er sket, og der er vendt op og ned på stort set hele mit liv.

Jeg er flyttet til Sjælland sammen med min søde kæreste, og dermed også flyttet hen til en ny skole, med nye mennesker og oplevelser. Pludselig er man flyttet hjemmefra, og skal til at være voksen. Og det har været hårdt, det indrømmer jeg gerne!
Men er ved at komme på plads igen, og har fundet ny energi frem!

Der kommer nok til at ske nogle forandringer på bloggen, eftersom en ny person snart kommer ind i mit liv. Og jeg håber håber håber at I stadig vil følge med! Der kommer til at være blogindlæg ala dem der var førhen var, men bloggen kommer nok for det meste til at handle om at jeg skal være MOR til næste sommer! 🙂

Og nej, det er ikke en tidlig aprilsnar. Min søde kæreste og jeg skal være forældre, og jeg er i dag i uge 14 (lidt over 3 måneder), og det hele er meget nyt og spændende 🙂 Vi kunne ikke være mere lykkelige! Laver et lidt mere dybdegående indlæg omkring alt det her gravid-halløj senere. Synes det fortjener sit eget indlæg!

Vi høres snart ved! Jeg beder om tilgivelse! Bloggen lever endnu, og jeg har fundet ny energi og motivation, så bliv ENDELIG hængende!

SIGNATUR
20140112-135440.jpg20140112-135509.jpg