Gæt hvor baby ligger!

Haha, elsker når maven bliver deform , det ser så komisk ud! Kan I se hvor babypigen ligger? 😉

20140331-105839.jpg

Graviditetsdagbog uge 24

Untitled

 

Hvor langt henne? Jeg er 23+3 henne, og derfor i min 24. uge i graviditeten! Eller også 5 måneder, 3 uger og 3 dage henne! Stadig i mit andet trimester 🙂

Vægt? Ukendt på nuværende tidspunkt. Håber virkelig jeg har taget på når jeg skal til lægeundersøgelse i næste uge! (troede aldrig jeg skulle sige sådan noget..)

Ventetøj? Der er ikke blevet købt ventetøj endnu (har prioriteret andre ting), men min kæreste har givet til kende at det snart må være på tide! (tror bare han er træt af at høre på mit brok over ikke at kunne være i mit tøj 😉 )

Strækmærker? Ingen, men som nævnt tror jeg den famøse streg langs maven er begyndt at komme!

Søvn? Søvn er en blandet følelse hos mig i denne uge. Nogle nætter sover jeg som en sten og vågner først kl. 11:00, andre nætter har jeg mareridt og vågner op vædet i tårer, skal tisse 3 gange eller vågner op og er frisk som en havørn..

Bedste øjeblik i denne uge? .. next question!

Savner du noget? Jeg savner sommeren noget så grueligt! Kan mærke at på dage hvor solen skinner og himlen er blå så stiger mit humør 1000 grader, og jeg ser pludselig positivt på alt!

Bevægelser fra babyen? Åndssvagt meget. Og hver gang hun går amok tager jeg mobilen frem og prøver at fange det perfekte spark på video. Har efterhånden en 30 stykker… Men hun er virkelig også begyndt at slå fra sig, og lørdag aften gjorde det faktisk ondt da hun fortalte os at de mexicanske pandekager smagte godt!

Mad cravings? Nah

Noget der giver dig kvalme? Intet 🙂

Køn på babyen? Babygirl.

Tegn på veer? Nej, men stadig plukveer. Og de strammer lidt synes jeg..

Symptomer? Nogle gange galopperer mit hjerte afsted hvilket er virkelig ubehageligt! Har haft ligamentsmerter i denne uge, plukveer og “Linea nigra” er begyndt at komme frem på min efterhånden tykke mave. Jeg føler efterhånden også at det bliver mere og mere besværligt at ligge behageligt i sengen! Kan ikke ligge på ryggen mere, og maven er fuldstændig udelukket, så skrifter mellem højre og venstre side konstant! Bliver forpustet når jeg vender mig, og maven føles som om den vejer 100 kg. Suk..

Er navlen inde eller ude? Den er faktisk meget snart ude, men jeg vil nu stadig sige “lige på vippen”.

Hvad ser du frem til? Ser frem til at min søde far kommer i weekenden, og hele svigerfamilien kommer lørdag! Vi skal nemlig fejre kærestens fødselsdag, så det bliver ren råhygge hele weekenden og masser af kage! (og det kan babyen godt lide 😉 )

20140327-093514.jpg

20140327-093520.jpg

 

20140327-093538.jpg20140327-093548.jpg

Smuk ramme til vores scanningsbillede ♥

Hej søde læsere 🙂
Og god mandag!

Min kæreste og jeg har været ude og købe en rigtig sød ramme fra Lisbeth Dahl, til et af vores scanningsbilleder af vores lille pige. Det er blevet så fint, og kan ikke vente med at hænge det op når vi flytter ind i det nye hus! Rammen koster 49,- og kan købes HER 🙂

20140324-100818.jpg20140324-100830.jpg

Nu flytter vi til Sverige!

Jep, I læste rigtigt.

Kæresten og jeg flytter fra huset på Sjælland til et (nyt, bedre, meget mere fantastisk) hus i byen Häljarp, Sverige! Grunden er mange (og personlige), men om ikke andet, så tror jeg det bliver godt! Jeg er i hvert fald virkelig spændt på det hele, og vil gerne flytte i dag hvis jeg kunne!

Det bliver en kæmpe omvæltning for mig, som jo ikke er svensker, og dermed flytter til et helt nyt land! For det er det jo, det der Sverige. Uanset hvor sjovt jyderne har det med at kalde Sjælland for Sverige, og omvendt for svenskerne, der kalder Skåne for Danmark.

Men det er jo et nyt sprog, nye mennesker, ny kultur (jo faktisk!), nye butikker, nyt mad, nye traditioner og listen er lang! Min datter skal pludselig fødes på et svensk hospital, jeg skal til at betale penge for at gå til læge, og jeg skal købe mad ind i ICA som jo for mig er lettere tvivlsom, med deres hamburgerryg til 30 kr..

Men jeg ser dette som mit livs eventyr, og Sverige er jo et rigtigt lækkert land med mange søde mennesker! Og så længe jeg er sammen med manden jeg elsker, så kan det kun blive godt 🙂 Om ikke andet, så er det jo kun liige over på den anden side af broen!

Og nu til lidt billeder af huset! Og hvordan kan det ikke blive godt med et SPABAD!? SPA for hulen! 

Huset består af:

  • 1 gang
  • 1 vaskerum
  • Køkken alrum
  • Dagligstue
  • Udstue (!!)
  • Badeværelse/toilet med spa på 1. etage(jeg siger det lige igen..)
  • Børneværelse (1. etage)
  • Soveværelse (1. etage)
  • + et værelse som forbinder de andre rum ovenpå.
  • En have!

Visst er det fint!?

  • fasad-entresida-1helkaklat-badrum-8uterum-3