I denne uge kommer graviditetsdagbogen til at blive en smule anderledes.
Jeg kommer til at gå lidt dybere ind i emnet graviditet, og ting jeg går og tænker på fortiden.
3 hurtige:
Hvor meget vejer jeg? Jeg vejer 60,5 kg. nu. Altså en vægtstigning på ca. 6 kg.
Hvor langt er du henne i skrivende stund? Jeg er 28+2.
Hvornår har du termin? Det har jeg d. 21. juli 2014.
I går var jeg til vækstscanning på sygehuset, for at se om lillepigen voksede som hun skulle. Alle tidligere scanninger, jordemoderbesøg og lægekonsultationer har været problemfrie og jeg har altid fået at vide “alt ser perfekt ud!”.
Men sådan skulle det ikke gå i går.. For første gang var alting ikke perfekt, og jeg sidder i dag tilbage med en tom følelse og tusind bekymringer..
For baby vokser åbenbart ikke som hun skal. I denne uge burde hun veje 1200 g, men de målte hende til at veje 996 g. Hvilket er 22,4 % under gennemsnittet, og en baby må ligge max. 22 % under gennemsnittet. Hun ligger altså lige på grænsen til hvad der er okay.
Jeg må ikke gå over tid, så hvis ikke jeg har født til termin vil jeg blive sat i gang – og evt. før. Det er bedre hun kommer ud og få noget næring, end at blive i maven hvor hun åbenbart ikke får nok..
De målte hendes hoved, mave og lårbensknoglen. Hovedet og maven havde en fin gennemsnitlig størrelse, men lårbenet var alt for lille. Jeg skal altså til en scanning igen om 2 uger, så de kan holde øje med om hun vokser. Moderkagen virkede desuden som den skulle og “flowet” i navlestrengen var god, og der var masser af fostervand. Og det var da også en glad og sund baby der ellers var i maven fik jeg at vide. Så jeg blev bedt om ikke at bekymre mig! Jo tak – nemt for en førstegangsfødende.
Jeg fik tudet en del i går, og tankerne ville ikke stoppe. Hvorfor vejer hun ikke det hun skal? Spiser jeg ikke nok? Er det mig der er noget galt med? Lider hun af downs? Har hun andre misdannelser? Bliver hun født alt for tidligt? Og hvad så med flytningen, mine eksaminer, og hvad nu hvis og fuck.
Det er pisse hårdt at være gravid nogle gange, for du bekymrer dig konstant for om babyen har det godt inde i maven, og om man nu også giver den de bedste betingelser man kan. Og selvom det måske bare ikke er meningen at jeg skal have store børn, men en lille fin fis på omkring 2700-2800 g., så er jeg grædefærdig indeni over at alt ikke er som det burde være.
Udover det ovenstående, så har jeg det rigtig rigtig godt med at være gravid! Hver dag glædes jeg over hendes bevægelser, og jeg aer maven og snakker til hende for at minde hende om at jeg elsker hende. Jeg kan slet ikke forstå at der er mellem 67 og 81 dage til hun ligger i mine arme, og jeg vil bare at tiden skal gå hurtigere! Jeg kan meget bedre passe på hende og sørge for at hun har det godt, når først hun er kommet ud.
Der er en ubeskrivelig følelse man har som gravid, som ingen kan forstå, hvis ikke man selv har været det. Man føler så stor en kærlighed til det her lille menneske, som ikke engang er født endnu! Alle ens behov er allerede tilsidesat, og babyen kommer i første række. Og jeg elsker det. Og jeg elsker hende. Og Tommy. Og den dag hvor vi to bliver til tre bliver den bedste dag i hele mit liv.
