Jeg fandt en lyskæde!!!

Voksenliv, kærlighed og ondt i hovedet.

Jep, jeg er her stadig. Blot med en nu dårlig samvittighed over ikke at have blogget i pinligt lang tid og en fantastisk kæreste!

Der sker så meget i mit liv lige nu, at det er svært at holde styr på det hele. Så undskylder på forhånd for hvad der kommer til at blive et blogindlæg med mange nyheder (både af den gode og dårlige slags) og strø-tanker.

Nyhed nummer 1: Er forelsket i en skøn svensker! 
Ja, det der instagram kan åbenbart bruges til mere end at vise sin frokost frem og forsøge at blive den med flest følgere. For fandt et billede af en sød svensker derinde, og smed et like. Et like blev til flere (fra hans side af), og før vi vidste af det sad vi og snakkede i telefon sammen 2 timer hver aften i en hel måned. Om stort og småt. Og pludselig sidder vi på fin restaurant og holder hånd over stearinlyset, på en rigtig amerikansk-romantisk-film-måde. Og nu er vi kærester 🙂 Pt. ser vi bort fra at vi bor omkring 1100 km. fra hinanden, og ser frem til nyhed nummer 2!

DSC00057

 

Nyhed nummer 2: JEG SKAL VÆRE KØBENHAVNER DU! (sagt med overdrevet københavnsk accent)
Jep, mig og svenskeren slår pælene sammen, og flytter til Stor København! Smaskhamrende forelskede som vi er! Og ja, vi er forelskede på den der “du lægger på – nej du lægger på” agtige måde. Til stor misfornøjelse for alle der er omkring os. Ak ja 🙂
Så nu leder vi efter en okay lejlighed, så vi endelig kan se hinanden hver dag, og ikke bare med mindst 2 ugers mellemrum. Og vi glææææder os. Men så skal man jo til at være voksen, betale regninger, købe ind, lave mad og være ansvarlig for egen laden og gøren. Hvilket burde få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, men i virkeligheden glæder jeg mig så meget! Voksenlivet kan bare komme an kan det!

Nyhed nummer 3: Er blevet model igen! Sådan ret seriøst. Med løn og det hele. Har været model fra jeg var 2 måneder gammel til jeg var omkring 13. Og nu er jeg altså blevet det igen, i samme modelbureau som da jeg var mindre. Elsker at få penge for noget man elsker at gøre! 🙂 Det der med at møde nye mennesker, være i et lækkert selskab, og blive hygget og nusset om at en dygtig makeup-artist er altså ikke dårligt!

Lige nu sidder jeg med benene oppe, chips og sodavand ved min side. Ikke just hvad jeg havde i tankerne, da søndagen begyndte.. Og så endda med en dunkende hovedpine. 

Bør: Gøre rent, vaske tøj, gå i bad og slappe af med lækkert tv, et glas vin og stearinlys.
Gør: … Ikke rent, vasker ikke tøj, har ikke været i bad, slapper dog af, men ikke i samme hyggelige atmosfære jeg havde forestille mig.

Skal lige tage mig sammen. Nu.. Eller, du ved.

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg fandt en lyskæde!!!